EU formandsskabet - set fra skurvognen

Derfor er det vigtigt for os som bygningsarbejdere

Når Danmark har formandsposten for EU, betyder det at man er formand for det europæiske råd. Det betyder, at Danmark (indenfor EU’s rammer) kan sætte dagsordener, planlægge møder og finde kompromisser mellem medlemslandene.

Det betyder også, at der er en folkelig debat om hvad Danmark skal bruge denne formandsskabsrolle til. Forskellige interesser og brancher vil byde ind med hvert deres perspektiv. Hver deres ønskeliste. Som bygningsarbejdere kan vi skrive vores egen ønskeliste. Hvad synes vi der skal gøres ved de største problemer i hverdagen?

Arbejdsmarkedspolitik på dagsordenen

Som udgangspunkt er forhold på arbejdsmarkedet noget der primært bestemmes af de enkelte lande. F.eks. har vi i Danmark en lang række forordninger som følge af national lovgivning. EU har i følge traktaterne ikke hjelm til at detail blande sig i nationale arbejdsmarkedslovgivninger. 

Men EU har alligevel en enorm indflydelse på vores hverdag. På mange danske byggepladser er der i dag kollegaer fra fx Polen eller Rumænien. Det skyldes EU’s østudvidelse og love om fri bevægelighed på arbejdsmarkedet indenfor EU.

På samme måde har EU-love, som udbudsdirektiv eller fx den seneste lov om mindsteløn, en stor effekt. Samtidig er der en grundlæggende debat om hvorvidt denne indflydelse er god eller skidt. Skal EU overhovedet blande sig eller skal det være helt op til den enkelte nationalstat?

Værn mod social dumping øverst på ønskelisten

Vi har talt med bygningsarbejdere i danske sjak. På spørgsmålet om hvad de mener det danske EU-formandsskab burde sætte øverst på dagsordenen, svarer de forholdsvis enslydende. 

Bygningssnedkeren Rasmus Svalgaard påpeger, at der skal være en form for værn, der måske kunne være et kædeansvar:

“Men det skal være noget som bliver håndhævet. Ikke noget der kun står i en kontrakt og som ingen overholder. Hvis det blev international lov, så ville det også være lettere at forfølge evt. Arbejdsgivere som ikke overholder det tilbage til deres originallande”.

Et kædeansvar betyder, at hovedentreprenøren i et byggeri også har ansvar for hvilke lønninger underentreprenører udbetaler og hvilke arbejdsvilkår de giver deres medarbejdere. Toke Blicher, som er rørlægger, uddyber:

“Der skal kun være en underleverandør max. og det skal kunne tjekkes, ved at der er adgang til byggepladsen”.

EU’s frie arbejdsmarked til debat

Lauritz Christiansen, som er tømrer, har samme hovedønske og han tilføjer at ønsket også handler om at dæmme op for de problemer som også kommer med EU’s frie arbejdsmarked: “Når vi har de her regler i EU, som gør at man bare kan rejse frit rundt imellem, så skal vi også have noget der sikrer, at man går til de samme forhold, når man rejser til et andet land.”

Hvad mener du? Kan EU gøre en forskel? Eller skal EU blande sig udenom?