Arbejdsulykker og sikkerhed - i Danmark og Indien

I Danmark døde 239 mennesker i arbejdsulykker i årene 2016-2022. Arbejdssikkerhed er derfor en bekymring som skal tages alorligt. Men det er ikke kun i Danmark at vi står med den udfordring. 

Der dør årligt omkring 3 millioner mennesker i arbejdsrelaterede ulykker, ifølge tal fra FN’s arbejdsmarkedsorganisation. Selvom FN har nævnt sikkerhed som et vigtigt parameter under verdensmål 8.1, så er der endnu lang vej igen.

Døde under opbygning af stadions

I november og december 2022 var Qatar vært for VM i fodbold. Her blev problemet med arbejdssikkerhed endnu mere akut, efter det kom frem, at mange migrantarbejdere døde under opbygningen af de stadions, hvor der skal spilles VM. En stor del kom fra Indien. Der bor 691.000 indere i Qatar, ud af en befolkning på 2,7 millioner.

“Det er ikke bare tusinder, det er millioner af migrantarbejdere fra Indien, Pakistan og Bangladesh, som er taget til golfstaterne”, siger Debanjan Chakri, international ansvarlig i CWFI, de indiske bygningsarbejderes fagforening. 

I Indien er der over 74 millioner bygningsarbejdere. Det lokale fagforbund Construction Workers’ Federation of India (CWFI) organiserer arbejdere i de fleste af landets delstater. De arbejder blandt andet for bedre sikkerhed på byggepladser.

Stilladser af bambus

For at lære mere om de indiske bygningsarbejdere tog den danske murersvend Emil Olsen rundt og besøgte indiske byggepladser i juni 2023. De første par dage besøgte Emil arbejdspladser i området omkring millionbyen Kolkata, i den østlige del af Indien.

Midt i støv, smuld og heden gik de lokale håndværkere rundt og arbejdede på opførslen af nye boliger. De havde ingen hjelme, sikkerhedssko eller veste og stilladserne var af bambus.

Der findes ikke præcise tal for hvor mange indiske bygningsarbejdere der dør i ulykker hvert år. Regeringen hævder at det er under 1.000, mens et uafhængigt studie kommer frem til et årligt gennemsnit på hele 11.614. 

Uanset hvad er problemet omfattende.

Smidt ud fra arbejdsplads

Lidt uden for hovedstaden Delhi besøgte Emil Olsen en række andre små byggepladser:  

“Vi kom forbi et villa byggeri hvor et grovpuds sjak var i fuld krig med at pudse villaen.Sjakket her havde en kvindelig oppasser der gik til hånde.”, siger Emil Olsen.

Et særligt stort indtryk gjorde mødet med en VVS arbejder, som ikke bar nogen former for sikkerhedsmaske. Al støv og smuld røg direkte ned i hans lunger. Et meget farligt job for sundheden. 

På en lidt større byggeplads i området ønskede Emil Olsen at tale med en række arbejdere. Her blev han dog smidt ud af arbejdsgiverens repræsentanter, som ikke brød sig om at han talte med arbejderne. Det skete til trods for at Emil var ankommet sammen med en lokal fagforeningsmand som var medlem af den statslige komité for sikkerhed og derfor havde ret til at inspicere arbejdspladsen. 

Samme globale udfordring

Hos den lokale indiske fagforening CWFI forsøger man at tackle problemerne på flere måder. I Indien tager man jævnligt på byggepladsbesøg. 

I forhold til indiske arbejdere i udlandet forsøger man at få den indiske stat til at indgå såkaldte MOU (Memorandum of Understanding, forståelsespapir, red.) med de forskellige nationalstater hvor indiske arbejdere er gæstearbejdere. 

Det betyder, at man i nogle tilfælde kan sikre basale forhold for indiske bygningsarbejdere, i de lande hvor der eksisterer en MOU.

Selvom der sker markant færre ulykker på danske byggepladser, så var der alligevel 43 dødsulykker i 2022, hvilket er det højeste tal siden 2008. Så vi har altså en fælles global udfordring, som vi deler med kollegaerne i Indien og resten af verden.